01/06/2011

Vårda Øjenklinik stiller skarpt på din livskvalitet!

 

 

Interessen for at få foretaget øjenoperationer med laser er blevet enorm. Det er nærmest gået hen og blevet en trend. Mange mennesker har dog sine forbehold omkring det, da det jo netop er ens øjne, som det drejer sig om. Det kan være et svært valg og beslutningsprocessen kan ofte være lang.

Er det sikkert? Gør det ondt? Bliver jeg blind? Spørgsmål som disse forekommer ganske naturligt, når man står overfor sådan et valg. Derudover kan det være lidt af en jungle at finde frem til den rette klinik, som er mest troværdig og hvor man føler sig mest tryg.

Det er en skrøne, at man kan blive blind af en øjenoperation. Der vil dog altid være en risiko, når man udfører enhver form kirurgiske indgreb. Det kan på ingen måde undgås. Alles øjne er forskellige, og ingen i hele verden kan love, at alle patienter får 100 procent skarpt syn efter en operation. Risikoen kan minimeres utrolig meget ved at vælge den rette operationsmetode.

Til forskel fra de fleste andre klinikker anvender Vårda Øjenklinik udelukkende NO CUT-metoden. Vi vil nemlig ikke skære unødigt i øjet. Vi har ganske enkelt valgt den bedste og mest sikre metode til vores patienter – og det er grunden til, at du bør få lavet dit syn skarpt hos os. Vårda Øjenklinik har valgt kun at udføre NO CUT-operationer, til trods for at det gør lidt mere ondt end for eksempel ved LASIK-operationer. Det er, af den simple grund, at det er mere sikkert for dig som patient. I dagene efter en NO CUT-operation kan du opleve en grusende fornemmelse, og det gør ondt eller stikker i øjnene. Smerten betyder, at øjet heler, hvilket er godt. Det betyder nemlig, at dit øje bevares helt, hvilket gør at der ikke er noget til hindring for at få foretaget eventuelle fremtidige indgreb. Vårda Øjenklinik har valgt NO CUT metoden udelukkende, fordi den ikke giver komplikationer på samme måde som LASIK-metoden kan gøre. Derimod er helingstiden nogle dage længere i forhold til LASIK-metoden. Efter fire uger, når synet har stabiliseret sig, er de fleste tilfredse. Det er dog en meget individuel proces og kan derfor svinge lidt. En ting man derfor aldrig må gøre som øjenopereret er, at sammenligne sit forløb med andres. Alle øjne er forskellige og heler op på hver sin måde. Det kan slet ikke sammenlignes og vil kun give unødige bekymringer. Ordsproget ”tålmodighed er en dyd” kommet til sin fulde ret i denne sammenhæng.

Hvad ville et liv uden briller og linser gøre for dig? Irriterer det dig at skulle bruge briller eller linser når du er fysisk aktiv? Når brillerne dugger? Glemmer du at tage dine linser ud? Eller er du generelt bare ikke glad for at skulle bruge bære briller? Øjenoperationer er og bliver en investering i ens egen livskvalitet! Den mest hørte kommentar fra opererede på Vårda Øjenklinik er ”hvorfor har jeg ikke fået det lavet for mange år siden?” og  ”Det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde”.

Sidder Du selv med overvejelser omkring en laseroperation, så er Du mere end velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 97 20 eller send en mail på info@vardalaser.dk og få en snak omkring Dine muligheder.

 

Vårda Øjenklinik – vi stiller skarpt på din livskvalitet!



 
Domain: vardalaser.dk