06/07/2011

Har du svært ved at se, hvad der står med småt?

 

Hvad er alderssyn?

Er du 40 år og derover og har du svært ved at læse avisen til trods for at du bruger briller eller linser?

Så har du med stor sandsynlighed fået det der kaldes aldersrelateret langsynethed eller som det populært hedder, gammelmandssyn. Hos Vårda Øjenklinik kalder vi det for presbyopi.

 

Alderssyn rammer alle der har passeret de 40 år og det er uanset hvilke styrker du har haft forinden. Hvis du altid har set perfekt på lang afstand, vil du opdage, at der opstår lidt problemer med at se klart på den korte afstand. Med andre ord, armene er blevet for korte og behovet for læsebriller er kommet.

Er du langsynet vil du fremover skulle bruge endnu mere plusstyrke for at kunne læse. Hvis du er nærsynet vil du finde ud af, at du kun kan læse ting på nært hold, hvis du tager dine briller af.

Når behovet for læsebriller er kommet, bør man gøre noget ved det. Hvis man ikke tager højde for øjnenes nye behov så vil det resultere i kraftig hovedpine og træthed i og omkring øjnene.

Men hvorfor får man alderssyn? Alderssyn kan forklares således, at øjets naturlige linse (placeret bag pupillen) er fleksibel og elastisk mens man er ung, men den mister sin naturlige elasticitet i takt med jo ældre man bliver og går nærmest hen og bliver lidt stiv i det. Når øjets naturlige linse er fleksibel og elastisk er det muligt at fokusere og stille skarpt på flere afstande, men dette forværres i takt med at linsen mister sin naturlige elasticitet. Dette opstår normalt i aldersgruppen mellem 40-50 år og det betyder, at folk, der er i denne aldersgruppe har behov for forskellige briller afhængigt af afstanden hvorpå man skal se klart.

 

Hvordan ved jeg, om jeg har alderssyn?

For at svare korrekt og nøjagtigt på dette er en det nødvendigt med en forundersøgelse. Ting, der kan indikere at du måske lider af alderssyn kan være at du holder avisen længere og længere væk for at kunne læse samt at du har passeret de 40 somre. Hvis du er nærsynet og læser bedre uden briller – ja, det er også en klar indikation. En forundersøgelse vil selvfølgelig give dig et klart svar.

 

Hvordan kan jeg behandle mit alderssyn?

Dette kan behandles på flere måder. Den mest almindelige er læsebriller eller hvis du ser sløret på afstand så er det progressive briller. Kontaktlinser kan også være en mulighed. Alderssyn kan også rettes med øjenkirurgi, så du hverken har brug briller eller linser. Refraktive Lens Extraction (RLE) er en kirurgisk øjenoperation, hvor øjets naturlige linse erstattet med en kunstig linse. Der findes en monofokal linse, dvs. en linse med én styrke i og så findes der en multifokal linse, som har flere styrker i. Set ud fra den enkelte patients behov, samt øjets egenskaber, bestemmes hvilken type linse der skal indsættes. Den mest anvendte er den multifokale linse, som giver et godt syn på både kort og lang afstand. Andre vælger den monofokale linse, som kan give mono-vision. Ved monovision korrigerer man bevidst øjnene til to forskellige styrker. På den måde ser det ene øje godt på kort afstand og det andet øje ser godt på lang afstand. Begge metoder vil kunne forøge din livskvalitet samt stort set gøre din hverdag brille/linsefri.

Du kan læse mere om RLE her: http://www.vardalaser.dk/metoder/rle/


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


 
Domain: vardalaser.dk