Gør det ondt?


I og med at det er en naturlig proces, vi foretager med NO CUT, så får det en naturlig konsekvens. Og her er smerten en del af helingsprocessen. Vi synes ikke, at man skal fjerne den, når sikkerheden er så relativt meget højere med NO CUT. Man skal huske, at øjets epitel, som er helt unikt, har samme celletype, som vi har på hele kroppen. Og som vi ved, så skifter man hud hele tiden. Meget af vores støv er faktisk hudceller, som findes rundt omkring os. Det lyder lidt ubehageligt, men det er kroppens måde at skabe en glat, jævn og fin overflade, så ingen bakterier og parasitter kan trænge ind i kroppen. Et forsvar helt enkelt. Øjet fungerer på præcis samme måde – det er de samme celler. Forskellen ligger i, at øjets celler ligger som parallelle tråde, så lyset kan trænge ind imellem dem. Det er derfor, at det er transparent, gennemskinneligt. Epitelet udskifter sig selv hver nat, når vi sover. Ikke det hele, selvfølgelig, men dele af det. Dårlige celler fjernes, og nye bygges op for at danne en blank og glat overflade. Tårevæsken skal nemlig sætte sig fast på denne blanke overflade. Og hvis man ikke har en glat overflade, kan tårevæsken heller ikke være jævn, og så er synet dårligere. Uden tårevæske har man 60-70 procent dårligere syn. Noget, som kontaktlinsebrugere sikkert har mærket, når linserne tørrer ud, og man ser meget uskarpt. Det er derfor, at tårevæsken er så vigtig for synet. Og den afhænger til gengæld af underlaget, dvs. epitelet/det yderste cellelag. Hvilket er grunden til, at øjet hele tiden udskifter det. Vi laver egentlig det samme, men vi fjerner bare et lidt større stykke. Hele stykket, som vi fjerner, ca. 7-8 millimeter, er vokset tilbage inden for 3-4 døgn. Så hurtigt går det. Det er faktisk det hurtigst voksende, som mennesket har, bortset fra en enkelt ting, og det er menneskefostret, som vokser endnu hurtigere.

 



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


 
Domain: vardalaser.dk