Man opdagede efter tre-fire år hos dem, som havde fået foretaget LASIK, at de havde fået brydningsfejl igen. Når man kiggede på øjet, kunne man se små rynker på øjets overflade. Det viste sig, at det var rynker i selve låget, flappen. Der var 20-30 procent, som blev ramt af dette. Dem, der havde fået det, var de såkaldte “rubbers”, dvs. gnidere – mennesker, som sidder og gnider sig i øjnene. Det lader til, at det er ca. 20-25 procent af befolkningen, som er “rubbers”, kroniske gnidere. Og så gnider man i øjet flere gange om dagen, uden at man tænker over det, og det skaber disse rynker, som giver synsfejl igen.
Vi foretog en retrospektiv undersøgelse af vores materiale, hvor vi sammenlignede LASIK-patienters udfald og syn med NO CUT/LASEK-patienters syn efter 3-5 år. Vi fandt ingen forskel, som viste, at LASIK skulle være bedre. Det var snarere sådan, at NO CUT/LASEK gjorde, at man så bedre. NO CUT-patienterne havde bedre kontrastsyn, færre problemer med mørkekørsel med bil. De havde altså et bedre og skarpere syn end LASIK-patienterne. Og dermed forsvandt det argument, at LASIK skulle give en bedre synskvalitet. For det gjorde det absolut ikke. Så gevinsten var i den forbindelse at undgå smerte i 1-1,5 dage og måske kunne se 3-4 dage hurtigere. Det syntes vi, var en for lille gevinst i forhold til at skære i et friskt øje.