13/09/2011

Hvad betyder NoCut™?

NoCut betyder ganske simpelt at man ikke skærer i øjet, hvilket vil sige at der ikke foregår et kirurgisk indgreb i selve øjet.

Det vil altså med andre ord sige, at til trods for at man har gennemgået en laseroperation, så vil øjet stadigvæk være intakt uden at have været skåret i på nogen måde.

Med LASIK-metoden, skæres en tynd flap på hornhindens overflade. Denne løftes til side, så der er adgang til hornhinden midterste lag (stroma). I dette lag laserbehandles synsfejlen ved at fjerne den mængde væv, som er nødvendig for at ændre lysets brydning på hornhinden. Herefter lægges flappen på plads igen.

Når der skæres i øjet, som ved LASIK operationen, så løber man den størst tænkelige risiko omkring øjnene. Vi, her på Vårda Øjenklinik, mener, at det er fuldstændig unødvendigt at løbe den risiko. Den risiko kan slipper Du for, hvis du vælger NoCut metoden.

NoCut øjenlaser metoden udføres ved at det yderste cellelag af hornhinden (epitelcellelaget), fjernes med en utrolig fintfølende laser.

Derefter laserbehandles det midterste lag af hornhinden (stroma), hvor lysets brydning ændres og dermed korrigerer selve synsfejlen. På denne måde undgår vi, at skulle skære øjet.

Sikkerhed kommer først, og med NoCut øjenlaser metoden, har vi minimeret risikoen mest mulig. Man kan sammenligne det lidt med en hudafskrabning. Det yderste lag som bliver fjernet med den meget fintfølende laser, gendannes indenfor 3-5 dage efter operationen. Så på den måde bibeholder man hornhindens naturlige stand og undgår dermed at skære unødigt i øjet.

NoCut øjenlaser kunne også have været kaldt No Touch, fordi vi ikke er i fysisk kontakt med hornhinden under selve operationen. En lignende metode, kaldet LASEK, er når det yderste cellelag fjernes ved hjælp af en alkoholopløsning. Dette er en metode mange sygehuse stadig bruger – og vi har også brugt det før.

Ved at gå over til NoCut øjenlasermetode, har vi oplevet, at der er langt mindre ubehag dagene efter operationen. Derudover ser vi færre problemer med tørre øjne. NoCut øjenlaser er simpelthen bedre og mere sikker – hvilket alle vore patienter kan skrive under på.

Grunden til, at LASIK – især femtosekund-LASIK er dyrere end NoCut øjenlaser er ikke fordi at LASIK er bedre. LASIK kræver bare flere instrumenter, og disse koster penge. NoCut øjenlaser er utrolig simpel og let at udføre. Derfor er prisen også det lavere. Vores laser er fra producenten Schwind, og er den sidste nye model med den højeste frekvens (750), laveste laserdiameter, og naturligvis med korrektion i henhold til wavefrontanalysen.

Vi har med andre ord, den nyeste, bedste og mest sikre laser på markedet. Dette kan du læse mere om her:

http://www.schwind-amaris.com/

 

Et par undersøgelser, der ser på forskellen mellem LASIK og NoCut™

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11316025

http://www.ncbi.nlm.nih.gov.proxy.helsebiblioteket.no/pubmed/18431582

http://www.ncbi.nlm.nih.gov.proxy.helsebiblioteket.no/pubmed/18053901


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>


 
Domain: vardalaser.dk