Navn *
Telefon *
E-mail *
Risici ved en grå stær operation er meget små. Af de ca. 70.000 grå stær operationer der udføres i Sverige hvert år, er det kun nogle få promiller der får alvorlige problemer. Det skyldes mange gange at stæren har været ubehandlet i lang tid og/eller at patienten er gammel og svagelig.
I dag har man moderne teknik og rutiner, så risikoen for komplikationer er yderst lille.
Ud af de ca 70 000 grå stær operationer som udføres hvert år i Sverige, er det kun nogle promiller (1/1000) som få en alvorlig infektion. En alvorlig infektion, kan i visse, sjældne tilfælde føre til blindhed, hvis den ikke opdages og behandles i tide.
Alle patienter der øjenopereres for grå stær, får et meget bredspektret antibiotika efter operationen. Det gør at risikoen for en alvorlig infektion er yderst lille.
Mennesker med stor nærsynethed har den største risiko for nethindeløsning under operationen. Andre mennesker med mere almindelige synsfejl har ingen øget risiko for nethindeløsning. En nethindeløsning kan være så alvorlig, at synet helt eller delvist går tabt hvis den ikke opdages i tide. Det er vigtigt selv at være opmærksom på symptomerne på en nethindeløsning og sørge for at blive behandlet hurtigst muligt. Tilhører man risikogruppen, må man afveje risikoen for nethindeløsning mod fordelen af at slippe for briller og/eller kontaktlinser
Alle som opereres får mere eller mindre en reaktion fra kroppen, som kaldes inflammation (ikke at forveksle med infektion, se ovenfor). Det gælder også ved øjenoperationer. Vi giver derfor altid anti-inflammatoriske øjendråber (Cortison) efter en grå stær operation. Indimellem kan inflammationen trække i langdrag og kræver da længere tids behandling. Kun i få, sjældne tilfælde kan der opstå større eller mindre synsnedsættelse efter en inflammation i forbindelse med en grå stær operation. Og endnu mere sjældent er det efter en RLE-operation. Oftest er synsnedsættelsen dog ikke permanent.
Efterstær, skal læses "efter stær", og har intet med stær at gøre. Efterstær er et resultat af at kroppen danner arvæv på forskellig vis. Forandringen opstår efter en grå stær operation og betyder, at der er arvæv i hinden bag den kunstige linse. Ofte opstår besværet for ca 20 % af de grå stær opereredes vedkommende inden for det første år. Behandlingen er enkel og stort set fri for komplikationer, med en såkaldt YAG-laser. Det tager blot et par minutter og er gratis for alle vores patienter, som har fået foretaget en operation.
For højt tryk kan i visse tilfælde opstå efter en operation i øjet. Det sker oftest i forbindelse med en anden komplikation. Eller hvis man er nødt til at efterlade en vis substans (et tyktflydende stof som anvendes ved operationen) i øjet, som normalt tages bort efter operationen. I de tilfælde hvor det er nødvendigt, ændres trykket med medicin. Patienter med alvorlig grøn stær skal imidlertid altid behandles med stor forsigtighed.
Der findes andre og mere usædvanlige risici ved en øjenoperation end dem der er nævnt her. Men da disse er af mere speciel natur og meget sjældne, har vi valgt ikke at nævne dem her.