Navn *
Telefon *
E-mail *
Generelt kan man aldrig garantere for hvordan den enkelte reagerer på en operation, uanset hvilken type af kirurgi der er tale om. Det kommer an på biologiske faktorer og forskellig respons på indgreb. Du kan føle dig tryg på Vårda ØjenKlinik, da vores kompetente, uddannede personale foretager en grundig forundersøgelse, og da vi har teknisk udstyr af højeste standard. Lægerne der opererer, har været aktive inden for øjenkirurgi i over 15 år og har udført mere end 12.000 mikrokirurgiske indgreb.
Behandlingsresponsen er i mere end 90 % af tilfældene rigtig god. Hver patient vi behandler, følger vi op på før, under samt efter helingsprocessen og det er et vigtigt led i vores kvalitetskontrol. Vi kan på den måde bekræfte, at vi opfylder vores garanti om, at du skal kunne se lige så godt efter operationen, som du kunne før med briller eller linser.
Der findes ingen tilfælde på vores klinik, hvor folk er blevet blinde eller har fået alvorlige infektioner. Hvis visus er dårligere end 90%, tilbyder vi en reoperation uden ekstra omkostning. Videnskabelige rapporter har ikke givet indikationer af, at behandling med laser skulle kunne forværre eller skade øjet. Vi ønsker, for dig som patient, at du skal være tilfreds med dit syn efter en laseroperation hos os, det er for os det bedste tegn på succes.
Risikoen er lille. Indgrebet foregår i et sterilt miljø og laseren sikkerhedskontrolleres ved hver behandling. Efter operationen skal man holde sig fra miljøer med mange bakterier, såsom sauna, svømmehal, støvet miljø samt undlade at gnide sig i øjnene i de to første uger.
Ved en Lasik operation løfter man populært sagt et ”låg” af selve øjet, hvorefter der laserbehandles og låget lægges på plads igen. På trods af det tekniske udstyrs høje standard, kan der opstå problemer med låget. Folder eller små rynker i låget kan opstå hvis låget ikke lægges helt nøjagtigt på plads, eller hvis patienten uforvarende kommer til at klø sig i øjet i helingsperioden.
En laserbehandling medfører at de sensorisker nerver som regulerer fugtigheden i hornhinden påvirkes. Derfor bør man tænke nøje over om man vil gennemgå en laseroperation, hvis man oplever tørre øjne og ikke benytter kontaktlinser.
Lige efter indgrebet er øjenkanalerne og tårefilmen (som smører og fugter øjet) mere tør og først efter et par måneder er den normale tåreproduktion i gang. Hos enkelte patienter kan tørheden dog opleves længere, op til et år eller mere efter en operation.