Regnbuehinden består af to muskler, som sidder foran linsen. Den ene muskel lukker, og den anden muskel udvider pupillen. Når lyset rammer øjet, udløses en refleks, som gør, at musklerne i regnbuehinden trækker sig sammen for at beskytte øjet. Mængden af pigment i regnbuehinden afgør, om vi får brune eller blå øjne.