Brydningsfejl er en afvigelse fra øjets almindelige lysbrydning, hvilket medfører, at man ikke kan se skarpt. På Vårda Øjenklinik kan vi afhjælpe dette problem med en enkel og smertefri øjenoperation.
Langsynethed
Ved langsynethed er øjets akse for kort, så øjets fokus samles bagved nethinden.
Nærsynethed
Ved nærsynethed er øjets længdeakse for lang, så lysstrålerne fokuseres foran nethinden.
Astigmatisme
Ved astigmatisme er lysbrydningen uregelmæssig på grund af, at hornhinden eller linsen ikke er jævnt opbygget.