Navn *
Telefon *
E-mail *
Som patient har du sikkert mange spørgsmål. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg hos os på Vårda ØjenKlinik både inden din operation og efter. Vi tror, at tryghed kommer med information. Og derfor er det vigtigt for os på forhånd at give dig så mange informationer som muligt om den operation du skal have foretaget.
Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål om de operationer vi udfører flest af. Har du flere spørgsmål, eller ønsker du at besøge os, er du altid hjertelig velkommen til at kontakte os på Vårda ØjenKlinik.
Vi behandler nærsynethed op til -10 diotrier, langsynethed op til +4 dioptrier samt bygningsfejl op til -4 dioptrier.
Er din synsfejl større, laver vi en individuel bedømmelse. Dels for at afgøre om det er muligt at operere og dels for at afgøre prisen.
Behandlingen gør ikke ondt. I dagene efter operationen oplever du fremmedlegemefornemmelse i øjnene og der kan være smerter eller en stikkende fornemmelse i det ene eller begge øjne. Man bliver meget lysfølsom de første dage efter operationen. Man skal bruge solbriller hver dag udendørs i 3 måneder, uanset om solen skinner eller ej. Derefter 1 år når solen skinner, for at mindske risikoen for ardannelse.
Multifokale - linser som gør at du kan se godt på forskellige afstande. Findes i 2 udgaver for at give dig så optimalt et resultat som muligt.
Monofokal – linser som giver klart syn på afstand. Her vil sædvanligvis være behov for læsebriller.
Hvis man før operationen har brug for briller til at se langt med, kan man med nutidens teknik forudse øjets brydning efter operationen, og påvirke denne i den ønskede retning.
Har man eksempelvis været meget nærsynet før, kan man ofte reducere eller fjerne nærsynetheden. Og dermed få et godt syn på afstand uden briller. Nogle nærsynede personer, med små til middelstore styrker trives dog med at bruge briller på afstand - og at tage dem af når der læses. De kan naturligvis forsætte på denne måde. Dog er det ofte nødvendigt at få brillerne justeret efter operationen.
Det kan variere lidt afhængig af hvem der opererer. Den sidste nye, moderne teknik som anvendes i dag, betyder at operationen sker ved et ganske lille snit i øjet. Et tyndt rørformet instrument splitter med ultralyd den defekte linse, og linsen suges ud af øjet.
En kunstig linse består af et blødt plastmateriale ,der gør det muligt for kirurgen at folde linsen sammen så den bliver lille. Vel på plads i øjet, folder linsen sig ud igen og falder på plads. Man behøver ikke med denne teknik at lave så stort et snit som med den ældre teknik. Øjet læger meget hurtigere og snittet er så lille, at det ikke skal sys sammen.
Operationen udføres i lokalbeøvelse med øjendråber - der anvendes altså ikke sprøjter mere! Bedøvelsen påvirker hverken synet eller blinkerefleksen, hvilket den gamle teknik med sprøjte gjorde. Det er ikke længere nødvendigt med en forbinding på øjet, og synet kommer tilbage lige så snart blændingen fra operationsudstyret aftager. Det er ikke usædvanligt at øjet ser næsten normalt allerede dagen efter operationen, i så fald at øjet ikke har andre synspåvirkende sygdomme, som glaucom eller maculadegeneration.Efter at have hvilet øjnene lidt, kan man tage hjem. Evt kontrolleres øjnene dagen efter, men ofte er det tilstrækkeligt med en slutkontrol efter 1-2 uger. Derefter kan man gå til optikeren for at få taget mål til nye briller, oftes læsebriller.
Nej! Det er ikke et problem. Førhen var det et problem at få øjnene til at samarbejde, hvis man bare havde fået opereret det ene øje.
Før man kunne indoperere konstige linser, måtte man erstatte den naturlige linse med meget stærke glas - "stærbriller". Det kunne være svært at få et øje med stærglas til at fungere sammen med et normaltseende øje. Det er en af grundene til, at man tidligere ventede så længe med at operere for grå stær. Det var nødvendigt at vente på, at det bedste øje blev så dårligt at det ikke "forstyrrede" det opererede øje. Kontaktlinser og intraoculære linser blev introduceret i slutningen af 1940´erne og blev mere og mere almindeligt i 1950´erne og 1960´erne, og det ændrede alt. Nu blev det muilgt at operere selv når kun det ene øje var ramt at grå stær. Hvis begge øjne var ramt, kunne man nu også operere før det bedste øje blev så dårligt, at man blev afhængig af andres hjælp.
Hvis du ikke fandt et svar på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Anvend gerne denne formular.
Spørgsmål *